Myldretid

Menu

Billeder

Ferrovial fredag: Metrotogsæt 21 ved Vanløse st.

Metrotogsæt 21 ved Vanløse st.

Optaget 18. april 2023 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 19. maj 2023.   Se billedteknik
Kamera: Canon EOS R7   Brændvidde: 150 mm   Lukkertid: 1/1250 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 400 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

På Vanløse metrostation blev sporforholdene i sommeren 2021 ombygget, så spor 3, der tidligere endte blindt i østenden og været benyttet til henstilling af tog, blev forbundet til sporet fra Flintholm mod Vanløse. Efter denne ombygning er det muligt for tog, der ankommer til Vanløse station, at køre næsten helt frem til perronen for spor 2 (langs metroperronens nordside), mens et afgående tog forlader perronen via sporskifterne mellem spor 1 og 2 lige øst for perronen. På denne måde kan man nedbringe forsinkelser som følge af, at ankommende tog i Vanløse må afvente sporplads ved perronen. Det tog dog et godt stykke tid, før den nye mulighed blev taget i brug, men 18. april 2023 om eftermiddagen ankom alle tog til Vanløse ad spor 3 og holdt ved perronen i spor 2, mens et aflåst tog stod parkeret ved perronen i spor 1. Her er det togsæt 21, der kører mod perronen i spor 3. I forgrunden ses transversalerne mellem spor 1 og 2, som spor 3 efter ombygningen tillader ankommende tog at snige sig uden om.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 18. april

Tags:

København 2023 Metro Ferrovial fredag