Myldretid

Menu

Billeder

Bus 5194 på linie 100S, Sundbyvester Plads

Bus 5194 på linie 100S, Sundbyvester Plads

Optaget 13. december 2003 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 13. december 2003.

Linie 100S var fra begyndelsen en stor linie. Den blev oprettet 28. september 1997 på strækningen Svanemøllen st.-Nørrebro-Valby st.-Sjællandsbroen-Sundbyvester Plads og 27. september 1998 forlænget på visse ture til Lergravsparken. Linien blev fra begyndelsen kørt af Combus på en ny kontrakt og med fabriksnye busser. Kørslen overgik med Combus' øvrige kørsel i Hovedstadsområdet til Connex i maj 2001. 14. december 2003 blev linien så nedlagt og erstattet af den nye linie 4A, der har samme ruteføring men standser ved alle stoppesteder. På billedet ses en sjælden gæst på linie 100S, nemlig en DAB-gasbus. Det var nok et resultat af akut vognmangel, der gjorde, at Connex på linie 100S' sidste driftsdag lod denne bus køre på linien. Bussen er nr. 5194, en DAB-gasbus fra 1998, der udmærkede sig ved, at udstigningsdøren bag bagakslen ikke kunne anvendes. Her ses den under julepynt ved Sundbyvester Plads hen på eftermiddagen den 13. december 2003. Der er ikke meget lys at gøre godt med som busfotograf på denne tid af året!

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 100S   Optaget 13. december

Tags:

Connex DAB København 2003 Sidste dag/sidste tur Skæve